Musical
Hvert år opsætter vi en stor musical. Spejlsalen omdannes til et stort teater; en stor og altid spændende scene bygges op med lysopsætning, flotte kostumer fremstilles, orkesteret og koret spiller og synger på livet løs, skuespillerne bliver et med deres rolle, teatercafeen sprudler af liv og danserne får ømme muskler af megen træning. Det hele kulminerer i fire store forestillinger for friskolen, inviterede efterskoler og familie.